Hvem forurener vandmiljøet?
Iltsvind, døde havbunde og færre fisk. De danske fjorde og kystvande har det skidt, først og fremmest fordi der løber for meget kvælstof og fosfor ud i dem. Spørgsmålet er, hvor det kommer fra, og hvor sikre tallene er.
Kvælstof: landbruget er den største kilde
I 2024 løb der ca. 66.000 tons kvælstof fra dansk land ud i havet. Ifølge Aarhus Universitet fordeler det sig sådan:
Landbruget er altså den største kilde til kvælstof fra land. Det skal vi sige ligeud. Men ca. 30 % kommer fra andre kilder, og billedet er mere nuanceret, når man ser på fosfor, på luften og på de enkelte fjorde.
Kilder: DCE, Aarhus Universitet, præsentation for MOF (november 2025); DCE, Vand- og Næringsstoftransport 2024 (SR681, 2025).
Fosfor og luft: andre kilder fylder meget
af de ca. 2.600 tons fosfor til havet i 2024 kom fra punktkilder, især renseanlæg og overløb fra kloakkerne.
DCE SR681 (2025)af fosforet i Odense Fjord og Skælskør Fjord kommer fra spildevand, dvs. renseanlæg og overløb tilsammen.
DHI, Second opinion fase III (2024), tabel 3-2af de ca. 59.000 tons kvælstof, der faldt fra luften over de danske farvande i 2023, kom fra udlandet.
DCE, Atmosfærisk deposition 2023 (SR626, 2024)Kvælstof fra luften spredes over hele havet, mens kvælstof fra land rammer fjordene direkte. Det meste nedfald fra luften stammer fra landbrugsproduktion i Danmark og udlandet. Derfor kræver det internationale løsninger, men det fritager ikke landbruget for ansvar.
Regnestykket: restposten havner hos landbruget
Landbrugets andel bliver ikke målt direkte. Man måler den samlede mængde i vandløbene og trækker det fra, som renseanlæg og overløb har indberettet, og det, naturen selv bidrager med. Resten bliver skrevet på landbrugets regning.
Hvert ton kvælstof, som ikke kommer med i spildevandsregnskabet, lander derfor automatisk hos landbruget. Og spildevandsregnskabet er usikkert:
af de 4.195 overløb fra fælleskloak blev opgjort uden måling af vandmængden i 2024.
overløb havde målt både vandmængde og indhold af næringsstoffer.
usikkerhed pr. udløb med den simpleste, lovlige beregningsmetode.
Kilder: DCE, Vand- og stoftransport 2023 (SR629, 2024); SGAV, Punktkilder 2024; Miljøstyrelsen, Datateknisk anvisning for regnbetingede udledninger, version 4 (2024).
Hvad hvis det værste er sandt?
Vi siger ikke, at kommunerne snyder. Men vi mangler svar. Officielt udledte renseanlæg, overløb, regnvandsudløb og spredt bebyggelse ca. 5.760 tons kvælstof og 650 tons fosfor i 2024. Undersøgelser har vurderet den samlede usikkerhed på overløbene til ca. 110 %. Sådan ser kommunernes andel ud i tre scenarier:
I det værste scenarie flytter ca. 1.600 tons kvælstof fra landbrugets regning over til spildevandets, og landbrugets andel falder fra ca. 70 % til ca. 67,5 %. Ved Mogenstrup nær Næstved målte en flowmåler i 2024 ca. 39 gange mere vand end det beregnede tal. Det er ét eksempel, ikke reglen. Men det viser, hvorfor vi har brug for målinger frem for beregninger.
Egne beregninger på grundlag af SGAV, Punktkilder 2024; DCE SR681 (2025); EnviDan og Aalborg Universitet, PULS-indberetning af overløb (2020). Mogenstrup: FødevareDanmark, pressemeddelelse 9.10.2026, og Sjællandske Nyheder 22.9.2026; tallet er ikke verificeret i PULS.
Skov på landbrugsjord er et langt træk
Grøn Trepart vil plante 250.000 hektar ny skov. Det er godt for natur og klima, men skoven redder ikke vandmiljøet fra den ene dag til den anden. På tidligere landbrugsjord ligger der kvælstof tilbage i jorden fra den tidligere drift.
kvælstof pr. hektar udvasker ny skov typisk de første 5 år. Derefter falder det til ca. 2 kg.
pr. hektar udvasker skov på tidligere landbrugsjord i gennemsnit, mod de 5 kg, beregningerne bruger for skov.
urørt skov indgår i Grøn Trepart. Forskerne har advaret om, at urørt skov med tiden kan blive mættet med kvælstof.
Kilder: Eriksen m.fl. (red.), Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet, DCA-rapport 174 (2020); Hansen m.fl. (2007), Global Change Biology 13; National kvælstofmodel, metoderapport (2015).
Hvad kan kommunerne gøre?
Bedre tal kræver målinger og åbenhed. Læs vores appel til kommunerne.
Læs appellen →